Skip to content

Forskning

Forskning i homøopatisk medicin har flere formål. For det første kan både kvalitative samt kvantitive undersøgelser påvise eller afvise effekt af behandlingen, afhængig af undersøgelsens design. For det andet kan undersøgelser belyse “cost-benefit” analyser i forhold til konventional behandling. For det tredje kan en undersøgelse påvise hvorvidt en bestemt behandlingsform, som homøopati, er sikker for brugere.

Alle sådanne undersøgelser skaber baggrund for evidens eller beviser for en given behandlingsform.
Imidlertid er forskning  underlagt rimelige fastlagte kriterier eller antagelser om hvordan verden hænger sammen, alt afhængig af hvilke videnskaber det drejer sig om. I de senere år er “Evidens Baseret Medicin” (EBM)  refereret til som ønskeligt mål for brug af medicin, hvilket tilsidesætter kliniske erfaring.

Randomiserede placebo kontrollerede undersøgelser står centralt som dokumentation og evidens for en given type medicin og er dermed blevet indbegrebet af EBM, til trods for man kunne argumentere for flere undersøgelses design som potentielt kunne benyttes til at måle evidens. Randomiserede kontrollerede undersøgelser er glimrende og objektive når det drejer sig om at måle konventionel medicin, men det er straks anderledes vanskeligt at benytte sådanne metoder når det drejer sig som homøopati, hvor perspektivet er komplekst og mange parametre påvirker behandlingen. Disse er blandt andet:

– Forskellige lægemidler til forskellige patienter med SAMME lægelige diagnose;  homøopatisk diagnose er helt anderledes end ved konventional medicin, idet aspekter som mere angår den fysiske og mentale konstitution tages i betragtning, som f.eks. sved, kulde/varme sensitivitet, appetit, tørst blot for at nævne meget få eksempler.

– Styrken/potensen af det homøopatisk ordination er dynamisk tilpasset individet for at fremme bedste resultat og kan variere meget fra individ til individ.

– Homøopati udspringer af et helt andet paradigme end det konventionelle medicinske; der er en fundamentalt anderledes antagelse om sundhed og sygdom end ved konventionel medicin.

Disse forhold gør det svært at tilpasse kontrollerede undersøgelser til homøopati.

Der er indbyggede svagheder og skævheder ved alle typer af forsknings design. Det positivisitiske paradigme, som er indbegrebet af den nuværende og dominerende antagelse af hvordan verden fungerer, har historisk stor indflydelse på forskningsmiljøet.

Men antagelsen om at metoden har fuldstændig objektivitet er ofte blevet anfægtet af kritikere, idet en forskers baggrund kulturelt samt uddannelsesmæssigt har tendens til at påvirke resultatet af forskningen (Kuhn, 1970). Desuden er data ofte utilstrækkelig til helt at påvise en given teori; et resultatet ud fra nok så stor data indsamling kan potentielt blive anfægtet af fremtidige undersøgelser, hvilket er centrale antagelser hos filosoffen Popper.

Videnskab underbygges af verificerbare og objektive observationer; såfremt hændelser ikke kan fortolkes af teori, er det teorien som bør revideres. Dette bør være princippet for al fremskridt for videnskab.

For en detaljeret læsning af forskning i homøopatien henvises her til den engelske forening af homøopater, Society of Homeopaths: http://www.homeopathy-soh.org/whats-new/research/evid/

Referencer:

Kuhn TS (1970) The Structure of Scientific Revolutions. [2 ed].The University of Chicago Press: Chicago